Sta. Rits Hills er lokaliseret i Santa Barbara County - geografisk er vi i Californiens Central Coast, måske 2 timers kørsel nordøst for Los Angeles. Denne nylig kårede AVA (American Viticultural Area) har meget lidt til fælles med sol, surf, palmetræer og det søde liv i Santa Barbara by.
Dette område og specielt det mere vestlige hvor Sta Rita Hills ligger, er forbavsende køligt. Der er ingen nævneværdige bakker eller bjerge der kan skærme for de kølige vinde fra Stillehavet som har en helt særegen indflydelse på vinmarkerne. Ovenikøbet får vinmarkerne også en hel del af havgus som kommer ind om aftenen og først bliver brændt af solen op ad formiddagen.
Ligesom Sonoma Coast er dette en region med intens sol balanceret af kølig temperaturer og i mange tilfælde meget kølige aftener. Dette giver frugten en utrolig lang grosæson hvor syren kan blive forholdsvis høj.
Den største forskel på Sta Rita Hills og Sonoma Coast er at regnvejr er mindre forekommende hvilket gør at høsten kan foregå over længere tid og plukkerne kan være mere kritiske med hvilke druer der kvalitetsmæssig er klar til plukning. Derfor ser man også flere steder at høsten af en enkelt mark kan strække sig over 2 - 3 uger.
Hugh Johnson og Janis Robinson refererer til dette område som "sydcaliforniens" modstykke til Cote D'Or, her finder Chardonnay og Pinot Noir et fremragende hjem, og mange finder at netop Sta Rita Hills har nogle af de bedste muligheder for de to druetyper i Californien.
Sta Rita Hills, ligger mellem Lompoc og Buellton.
Området er ca. 10 sq. mile stor og af disse er der pt ca. 1700 acres beplantet. Der foregår dog i øjeblikket tilstadighed en kontinuerlig beplantning, men det tager ca. 4 - 5 år før man kan høste frugten af vinstokkene.
Området fik sin AVA godkendelse i 2001, men der har været dyrket vin her de sidste 30 år.
Området og især dets vine fik et stort boost i 2004 da filmen Sideways gjorde området og dets vine berømte. I filmen, som nu har antaget kultklassiker af pinotfans, ses dog også flere af områdets vinerier og restauranter.
Læs mere om området:
http://www.staritahills.com/index.html
http://www.sbcountywines.com/
http://www.melvillewinery.com/thevines.html
|