KK Wine Postadresse
Brannersvej 6 st. th
2920 Charlottenlund
E-mail: mail@kkwine.dk
+45 35 10 20 17
KK Wine Showroom
Fredensvej 48 kld.
Charlottenlund DK-2920

Release

Henrik Poulsen er født i Nexø, hvor hans vininteresserede far introducerede ham for god vin. I en alder af kun 14 år begyndte han at samle på fine vine, og pengene tjente han ved efter skoletid at arbejde som køkkenassistent på Hotel Balka Søbad.
Efter tre års studier til ingeniør og et arbejde som receptionschef i et sportscenter på Østerbro besluttede Henrik Poulsen sig for at gøre sin store hobby, vin, til sin levevej. Han fik job i Knud Jørgensen & Helmbæk Vinhandel i Hellerup og tog en uddannelse inden for handel, markedsføring og ledelse på Niels Brock.
Han drømte om at tage en Master of Wine, men først ville han forberede sig grundigt ved at rejse rundt i vinens verden - til Sydeuropa, Californien, Chile, Argentina, Australien og Sydafrika. Og han ville bruge et år på hvert kontinent.
Turen startede i 1999 i Bordeaux hos det danskejede Château de Haux, hvor han assisterede med slottets vinsalg på fransk jord. Næste stop blev Newton Vineyards i Napa, hvor han for alvor fik jord under neglene, fik et godt kendskab til den amerikanske vinbranche og blev forfremmet til laboratoriedirektør med ansvar for de kemiske analyser af vinen.
Den store dannelsesrejse rundt til kontinenterne blev droppet, og Henrik Poulsen er stadig at finde i Napa - dog ikke hos Newton Vineyards, som han forlod i 2006.
Uddannelsen til Master of Wine er endnu ikke lagt på hylden, og indtil videre har han bestået de første tre niveauer af grunduddannelsen, WSET.
Efter et job som assisterende vinmager hos Alpha Omega Winery i Rutherford - hvor han arbejde tæt sammen med den berømte vinkonsulent Michel Rolland - grundlagde Henrik Poulsen i 2010 sit eget vinhus, Release Winery. Her satser han på en lille mængde rødvin af høj kvalitet på Cabernet Sauvignon. Det bliver kun til omkring 1000 flasker årligt - hvoraf nogle sælges hos den danske importør KK Wine.
 
2012, Release III, Napa Valley Cabernet Sauvignon Pris: 800,00 DKK
   Udsolgt
Udsolgt
2013, Release IV, Napa Valley Cabernet Sauvignon Pris: 800,00 DKK
   På lager
2014, Release V, Napa Valley Cabernet Sauvignon Pris: 800,00 DKK
   På lager
KK Wine
Brannersvej 6
2920 Charlottenlund
Telefon: +45 35102017
E-mail: mail@kkwine.dk
CVR: 30746279
KK Wine | Brannersvej 6 | 2920 Charlottenlund | Tlf.: +45 35102017 | mail@kkwine.dk